22 august 2006  91 km

Vi stod tidligt op hjemme i Lille Madsegade i morges. Den var vist 0530… Som altid er min appetit ikke den bedste på de tider af døgnet, men et halvt rundstykke blev det da til. Jeg var dog fornuftig nok til at smørre et par stykker til og tage med (min mor forlangte det)..

Det regner let, men er ellers dejligt mildt i vejret denne morgen. Turen ned til færgen er hurtig overstået. Det tager 10 minutter. Det er Paul Anker, en af de store færger, jeg skal sejle med denne morgen. Det skulle ellers have været en katemaranfærge, men den er på værft… Selve overfarten tager to en halv time – ikke noget vildt… Jeg køber mig et krus kaffe, en avis, og sidder så og hygger med de medbragte rundstykker, som nu hvor klokken er mindst halv otte smager godt.

 Ystad er en hyggelig lille havneby i det sydlige Sverige. Det er her at bornholmerfærgen altid lægger til, så jeg kender efterhånden området rimeligt godt. Vi var inde klokken halv ti, og jeg kørte lidt rundt og ledte efter en boghandel, så jeg kunne købe et kort at køre efter. Jeg har jo godt nok min GPS med, men skærmen er meget lille, og det er svært at få det store forkromede overblik, så et papirskort skal der til!. Fandt en boghandel på torvet, og fik købt fint trafikkort over det sydlige Sverige i 1:250.000, hvilket er fint at cykle efter. Alle veje er med, så man ikke kører helt galt i skoven.

 Jeg startede med at køre langs kysten op imod Kivik. Jeg kunne nok have sparet adskillige kilometer ved bare at have styret direkte imod nord, men turen rundt om sydkysten er nu så smuk, og giver gode tilbageblik fra min barndom, hvor familien Andersen cyklede svedende rundt hernede J

I Skillinge svømmede svanerne stadigvæk rundt og så pæne ud. I Kivik var jeg inde og handle ind til aftensmad. Det er normalt sådan at jeg altid har mad på cyklen til mindst et døgn, men det er ment som en reserve, så jeg er faktisk inde og handle mad hver eneste dag. Og nu senere på dagen man gør det, nu færre kilometer skal man slæbe det. Og selv et par kilo betyder meget, når den står på opadbakker.

 Jeg kørte ud til campingpladsen for at spørge om prisen. Jeg gjorde mig stor umage med at fortælle at jeg var én cykelist med et lille telt. 115 kr ville de have!!! – og så havde jeg endda fået 20 kr rabat for at være alene… Jeg bakkede pænt ud, mumlende noget om at han troede jeg var millionær!. Prislisten hang også udenfor, og der kunne jeg læse at man for 135 kr kunne komme med en bil, en campingvogn, samt 4 mennesker…. Jeg har noget svært ved at forstå de svenske campingpriser.

 Videre ud af landevejen cyklede jeg så, indtil jeg kom til fin lille rasteplads. Det var ren luksus. Der var sågar varmt vand på toilettet. Rundt om var der opstillet bænke og borde. Bag toilletbygningen gik en sti op på en lille bakke hvor der også stod et par borde. Der besluttede jeg mig for at mit hjem skulle være den nat.

Se, normalt vil jeg jo ALDRIG sove på rastepladser. Der har været mange overfald på autocampere på disse pladser. Men camperne holdt jo nede på parkeringspladsen, og jeg var gemt godt af vejen oppe på min høj, så jeg følte mig ganske sikker. Tror ikke at tyve gider gå helt op på ”min” bakke for at kigge efter fattige cyklister de kan røve!!. Teltet parkerede jeg under et lille træ – ikke så meget for at gemme det, men mere for det tilfælde at det IKKE ville regne om natten, og på den måde undgå at få for megen dug på det om morgenen… Duggen sætter sig så i træet i stedet for. Cyklen lagde jeg bag teltet. Der er jo reflekser på som kan ses med en lommelygte. Der er jo igen grund til at annoncere at man er der!.

 23/8 2006      79 km

Jeg sov nogenlunde i nat. Det er altid det samme i starten af mine ture. Man skal vænne sig til at være ude i naturen med alle de lyde og puslerier der nu engang er når man bor dør om dør med dyrene. Men lidt fik jeg da sovet..

Morgenmaden var ret standard. Kaffe lavet på mit stormkøkken, og brød med frugtpålæg. Jeg skal lige fortælle om min geniale kaffekop. I USA sidste år, hvor jeg kørte fra Canada til Mexico, blev jeg træt af at drikke frysetørret kaffe. Jeg fandt så til sidst et krus i stål med stempel – ala stempelkande – bare som et krus med låg i stedet for. Så nu nyder jeg ægte cafe’ kaffe hver morgen.

Der har været regnbyger igennem natten så teltet var noget vådt da jeg vågnede. Tog det ud, og slog det op i morgensolen så det kunne tørre imens jeg spiste morgenmad. Det er rarest at slå et tørt telt op om aftenen…

Fortsatte langs kysten til Åhus, hvor jeg fik morgenmad nummer to. Det er sådan at man ALTID kan spise når man er ude og cykle, og så er det jo bare at gøre det… De ekstra kalorier kører man fint af i løbet af dagen, og energien fra maden bruger man på bakkerne. Helt fra barnsben af har formiddagsmaden ALTID bestået af mælk og kanelsnegle – altså når vi har været på tur. Så det er der jo ingen grund til at ændre på nu. Dog købte jeg også et par bananer til. Skal man vælge en frugt som dækker de fleste af langturscyklistens behov bliver det nok bananen. Den indeholder bare SÅ mange gode ting for kroppen – og så smager den jo godt!!.

Jeg forlod nu kysten, og er startet på min nordlige kurs, der kun skal ændres ganske lidt for at ramme nordenden af Väneren om en fem dages tid. Terrænet bliver straks mere bakket og skovklædt. Indimellem er der lidt enge og marker. Og med jævne mellemrum kommer jeg igennem små søde landsbyer, som desværre ser ud til at være mere eller mindre uddøde. Mange mennesker er der i hvert tilfælde ikke at se.

Jeg holder mig helt væk fra de større veje. På de små veje møder jeg stort set ingen biler. Der kommer måske 10 i gennemsnit i timen. Til at finde vej er min GPS til helt fantastisk hjælp. Jeg har fuldstændig styr på hvor jeg er, og om den lillebitte vej jeg kører på nu også fører mig derhen hvor jeg gerne vil. Det er en sand fornøjelse at cykle på den måde. På GPS’en har jeg kort der går helt ned på adresse niveau, og det gør at hver en lille vej er med… Jeg er svært tilfreds med dette stykke ”legetøj”.

Jeg stopper ved Immeln campingplads. De vil også have 120 kr for en overnatning. Jeg går igen… Udenfor spørger en turistfyr mig om jeg vil svare på et spørgeskema. ”ok” siger jeg, og da jeg er færdig er det begyndt at regne pænt… Så er det at jeg bliver lidt svag, og beslutter mig for at blive alligevel… Jeg tænker at hvis jeg nu betaler de 120 kr, så kan jeg tage et brusebad på et par timer, for ligesom at retfærdiggøre prisen. Men nej – udover at bliver flået for et lille stykke græs til mit telt, koster det også penge at tage brusebad… Underligt at de ikke også har automat på selve toilettet!!.

Nå men pladsen ligger nu fint ned til en sø, og jeg får gået en tur ned til den lille havn og kigget lidt på bådene om aftenen. Der er ikke rigtigt nogen jeg kan snakke med. Et par autocampere står der, men de holder sig for sig selv. Ingen andre cyklister. Dvs ved aftenstid kommer to stykker kørende forbi, og vender om oppe på vejen. Jeg tror de vil overnatte, og ser frem til en aften hvor vi kan diskutere vigtige ting som gearing, dækstørrelser, kabler, telt, etc etc…..  Men ak nej – de skulle bare lige have lidt at spise i butikken, så kørte de videre – øv!.

24 august 2006                    105 km

En fin dag. Mest sol, men også et par regnbyger. Jeg er fortsat nordpå ad de små veje igen i dag. Møder meget få biler igennem dagen. Selvom jeg kommer til at køre flere kilometer i forhold til de store veje, foretrækker jeg de små da jeg stort set har dem for mig selv. På de lidt større veje skal jeg hele tiden sørge for at køre HELT ude til højre i kørebanen. Det bliver i løbet af dagen meget trættende… Men jeg må dog sige at bilisterne er meget hensynsfulde, og er vant til at der er cyklister på vejene – ikke som på min tur ned langs USA’s vestkyst sidste år, hvor man virkelig skulle passe på sig selv for ikke at blive kørt ned.

Mit fine kort over sydsverige er ved løbe ud, så jeg er på udkig efter et nyt. Jeg prøver forskellige tankstationer på vejen, men finder ikke noget i et godt nok målestoksforhold. De har i 1:1 mill, men det er for stort til mig.

I Vislanda finder jeg endelig en boghandler, og de har et sæt over hele Sverige i 1:300.000. Helt perfekt til mig. Det består af 8 enkeltkort, hvor der er tryk på begge sider, og leveres i fin lille mappe. Et godt købt til 199.-

Nattens bolig finder jeg ved Dansjön, lige nord for Alvesta. Jeg er kørt ned ad en lille vej, og ud på et endnu mindre spor, og har nu udsigt til den fine sø til den ene side, og et krat på den anden.. Til gengæld er det billigt – 0,- kr. Om aftenen kommer der et ældre ægtepar forbi, men jeg når ikke at snakke med dem, da jeg ligger og lytter radio samtidigt med at jeg læser min avis – Aftonbladet… De bor nok i en af de sommerstüger der ligger 300 meter herfra.

 25 august 2006                    93 km

Fin nat. Jeg vågnede dog et par gange pga tog der kørte forbi på den anden side af søen. De larmede ganske godt. Det var lidt køligt ud på morgenen, så jeg blev nødt til at have dunposen over mig. Det er sådan at jeg bruger hele to soveposer. Den første er vel nærmest en ”soveposeforstærker”. En ganske tynd fiberpose hvor man kan have armene udenfor. For neden kan man åbne ind til fødderne også. Det er ganske smart når man skal ud og tisse om natten.  Ud med fødderne, trække det nederste af posen op om hofterne, og så er man klar til at gå en lille tur ud i naturen J

Bliver det for koldt i løbet af natten, har jeg en meget lille og let dunpose jeg trækker over mig som et tæppe. Lynlåsen i den går næsten ned til fodenden, så det sidste af posen ender i en lille hulning som man let fanger med fødderne om natten når man vil have lidt ekstra varme… Er det rigtigt koldt lyner jeg den ene pose indeni den anden, og har så en ganske varm pose, som indtil nu har holdt mig fint varm på mine ture. Jeg bruger et selvoppusteligt liggeunderlag – Thermarest. Meget mere komfortabelt i forhold til et underlag af lukkede plastceller. Til underlaget har jeg også et etui så jeg kan lave det om til en stol. Forestil jer en stol uden ben – sådan ser den ud. Man sidder altså nede på jorden, og har et godt rygstød.

 Jeg kom af sted ved nitiden, og fik så ellers en ganske hård dag med både mange bakker og jordveje… Det sidste var ikke planen, man når man pludseligt efter 15 km ud ad en fint asfalteret vej mister asfalten, så er det jo bare med at klø på og få det overstået… Men det er hårdt at køre på jordvej. Det koster nok et gear eller to..

Jeg er begyndt at få ondt i mit venstre knæ – har prøvet det før… For få kilometer i benene før afgang på turen. Jeg tager mit kameluldsknæbind på, og håber det går over.

  Nattens hjem bliver ved en lille sø lige nord for Hok. Jeg var ellers forbi campingpladsen for at se om der var nogle andre cyklister jeg kunne snakke med, men der lå kun fastliggere samt autocampere. Jeg fyldte min vandpose op og kørte videre. Ud på eftermiddagen fylder jeg altid min vandflaske helt op, og fylder 5 liter i min vandpose, så jeg har nok vand indtil næste dag. Så er jeg frit stillet med hensyn til camping. Men som skrevet, så fandt jeg lille stikvej ned til en sø hvor jeg besluttede mig for at overnatte. Jeg har fin udsigt over søen, som ligger 3 meter fra teltet. Jeg er ikke for vild med den plads jeg har valgt. Man kan se teltet ude fra vejen, men jeg håber jeg kan ligge i fred… Teltet ligger vel omkring 75 meter fra vejen. Ude ved vejen finder jeg en øldåse, men er for træt og doven til at flytte lejr. Jeg SKULLE have flyttet lejr!!. Ved titiden, mens jeg ligger og lytter radio, kommer en bil ind ad sporet. Den er fuld af unge svenskere. De kommer ikke helt ind til mig, men beslutter sig for at bakke ud igen. Jeg ved ikke om de har set mig, eller om sporet er for dårligt til deres bil. De er noget højlydte, og jeg tror at de har drukket – det er jo fredag aften!.

Jeg er helt oppe i det høje gear. Ude af soveposen, og godt i gang med at tage tøj på, så jeg kan møde dem påklædt hvis de kommer…. Heldigvis kører de igen, men kan ikke lade være med at tænke på om de mon kommer tilbage senere – endnu mere fulde…… Og det går den nat så med – altså at tænke på dem, og lytte efter biler….. Bare fordi jeg var for doven i går eftermiddags da lejrpladsen skulle vælges… Gode lærepenge.

 Så hvordan vælger man så en god lejrplads i Sverige??. Kør væk fra byerne. Vælg et så dårligt spor væk fra vejen som muligt. Forlad så igen dette spor og find et god lysning i skoven, hvor man ikke kan ses fra hverken spor eller vej… Ganske let ikke??.

Det er utroligt vigtigt at føle sig sikker på sin lejrplads. Du er alene, og vil IKKE have besøg hverken om aftenen eller natten af evt. fulde svenskere… Er man flere sammen går det noget lettere, da man kan støtte hinanden hvis der opstår problemer..

26 august 2006                    59 km

Lidt søvn har jeg vel fået ud på morgenen, men det har ikke været en fuld nattesøvn, det er helt sikkert!!.

Fik pakket sammen i tørvejr, og var på landevejen ved nitiden. Her mødte jeg Harm fra Tyskland (muffi.anvas.net) Han er på vej til Helsinki, hvor han skal tage et semester på et af deres universiteter. Han cyklede fra Hamborg for 12 dage siden. Han cykler på en ældre fin touringcykel med et specielt gearsystem. På baghjulet har han kombineret en syvkrans med et 3 gears nav. Han har således 21 gear i alt. I foran har han kun én klinge. Jeg er den første cyklist han har mødt på turen, så vi får snakket en masse på vej til Jönköbing. Han ville finde en Internetcafe, og jeg besluttede mig for at overnatte på campingpladsen fordi mit venstre knæ gør ondt – det trænger til hvile…

 Kørte ud på campingpladsen og kiggede. Der var fyldt op med campingvogne og campere – ikke et eneste lille telt var der!!. Det gad jeg altså ikke, og besluttede mig for at fortsætte i stedet for. Inde i byen fik jeg mig en burger på gågaden, og var så klar til at fortsætte nordpå. Vejret ville dog noget andet. Det øsregnede, og det blev bare værre og værre. Jeg stod vel og  ventede på ophold i en halv time, før jeg besluttede mig for at tage al regntøjet på. Og det var en god ide, da regnen bare tog til hele tiden… Det var vel skybrud vil jeg mene… Men en god måde at teste mit udstyr på, og det hele bestod til et trettental!!. Specielt mine GoreTex skoovertræk er gode. Havde jeg ikke haft dem, ville mine tæer være blevet meget kolde og våde. Med dem på var de tørre og varme… Hvilken fornøjelse.

Ved Habo ligger der en stor tankstation med motelrum. Der blev jeg svag igen, og besluttede mig for at jeg bestemt havde fortjent lidt luksus efter al den regn…. 575 kr kostede det, og de penge var godt givet ud. Det regnede resten af den dag, og det meste af natten med!.

Jeg bar alle cykeltasker ind, og parkerede cyklen på altan for enden af gangen. Værelset blev så ellers fyldt om med grej til luftning, vask, rengøring etc… Det lignede et større tyrkisk marked!. Det var rigtigt dejligt at få et brusebad igen, og komme i noget rent tøj. Jeg riggede en tørresnor op igennem rummet til al vasketøjet, og alt det andet der skulle tørres og luftes ud.

Til aften havde jeg tænkt mig at spise en stor schithzel med det hele i cafeteriaet, men da jeg kom kl. 1845 havde de allerede lukket!!. Kunne dog købe en fattig cheeseburger inde ved siden af. Så den gjorde det ud for aftensmad i dag.

Ud på aftenen hentede jeg cyklen ind fra altanen. Jeg vil ikke have 20.000 kr stående på den måde frit fremme – og slet ikke på en lørdag aften!. Jeg bar den ind på rummet, og satte den på en presenning – så sover båden den og jeg godt i nat!.

27 august 2006                    60 km

Kom først af sted fra motellet ved titiden om formiddagen. Jeg ventede på ophold i regnen. Og den fik jeg også – i ca to minutter, så åbnede sluserne sig igen… Og sådan fortsatte det ellers resten af dagen. Så cyklen har været i brusebad igen i dag. Til gengæld har jeg både haft masser af bakker og modvind, så alt i alt er det faktisk ok med de 60 km jeg er kommet fremad i dag J

 I Hjo kiggede jeg både forbi campingplads og vandrehjem. På campingpladsen var der som sædvanligt ingen at campere med, og vandrehjemmet åbnede først kl. fem om eftermiddagen. Jeg kørte i stedet hen og handlede til aftensmad i butikken, og fik en længere snak med gammel dansker, der havde boet i Sverige de sidste 56 år. Vi sad nok og hyggede os i over halvanden time.

 Mit hjem for i nat ligger i en lille skov lidt udenfor Hjo. Midt inde i det hele under nogle fyrtræer. Et udmærket sted.

28 august 2006                    110 km

Det har regnet lidt i løbet af natten, men her til morgen er det flot solskinsvejr. Jeg satte en tørresnor op imellem et par træer, så mine soveposer kunne komme ud og blive luftet før de skal pakkes væk. Fandt en god træstub at sidde på til min morgenmad.

 Pænt vejr næsten hele dagen – en enkel regnbyge blev det til. Nåede lige at få al regntøjet på før jeg måtte have det af igen.

Jeg er nu kommet over på Vänernsiden, og sover 10 km nord for Gullspäng. Ganske tæt på selve søen, dybt inde i en skov.

Mit venstre knæ gør stadigvæk kludder, men jeg har heldigvis piller der kan ordne det… Nu skal man jo ikke altid køre på piller, men hvad skal jeg gøre? – jeg skal jo fremad….

29 august 2006                    50 km

Strålende morgen at stå op til. Blå himmel, og en god vind fra syd – medvind. Kørte først til Kristinehamn for at handle lidt ind. I dag når jeg jo op til Lasses stüga ved Käxsundet… Lasse – en kammerat fra Grønnedal – har købt et fint lille sommerhus heroppe for sine spareskillinger. Det ligger tæt på en sø, og han har egen bådebro samt jolle. Huset ligger i hvad vi i Danmark ville kalde et sommerhusområde – det er altså ikke et lille gammelt hus midt inde i de dybe svenske skove vi taler om. Men der er masser af natur rundt om – både sø og skov.

 Jeg kom frem sidst på formiddagen, og gjorde straks brug af hans das, da maven er noget urolig… Den er faktisk direkte tynd, og bliver værre ud på eftermiddagen. Godt jeg hviledag i morgen. Eftermiddagen gik med tøjvask, tørring af telt, eftermiddagslur, og andre vigtige ting.

Maven er altså ikke helt god. Gad vide om det har noget at gøre med den pizza jeg spiste før jeg kørte fra Kristinehamn??.

 30 august 2006                    Hviledag

Maven er sgu noget tam!. Måtte besøge det udmærkede das op til flere gange i går, og det der kom ud var noget tyndt noget… Sprang aftensmaden over, og gik tidligt i seng. Lå og læste mine aviser, og lyttede radio indtil klokken ni. Var oppe en enkelt gang i løbet af natten for at tisse. Man skal jo sørge for at drikke rigeligt når maven er dårlig. Et par skiver brød blev det også til…

 Formiddagen har jeg brugt på at skrive min dagbog ind på computeren. I en hel uge nu har jeg bandet den pc langt væk. Det er jo et skrøbeligt stykke elektronik som man hele tiden skal passe på. Men nu på hviledagen kommer den til sin ret.

Ud fra mine få håndskrevne noter har jeg fået skrevet utroligt meget om selve turen indtil nu. Jeg har ikke tålmodighed til at skrive det hele ind med kuglepen i en notesbog. Det går noget nemmere med ti fingre på et tastatur!.

 Jeg har tændt for varmen rundt omkring i stügan – her er noget køligt denne morgen, og meget fodkoldt. Jeg er nok lidt pylret J

Har ikke rigtigt været ude endnu. Sidder bare og hygger med lidt skriveri og kaffe. Men ellers har jeg da et telt der skal samles igen efter tørringen i går. Cyklen skal have en omgang med en klud, og smørres/justeres. Og det rene vasketøj skal pakkes sammen igen. Jo, der er nok at se til når man sådan er på tur.

 Alle billeder fra turen er overført til pc’en også. Det er ikke mange jeg har måttet kassere.. Har foreløbig fotograferet stügan indvendigt, og vil så senere gå rundt med kameraet udenfor også.

 Det er sjovt med disse hviledage. Jeg holder jo gerne mindst én hviledag om ugen – nogen gange flere. Jeg husker tydeligt de første af slagsen på vej ned ad vestkysten af USA sidste år. Jeg havde store planer om al det jeg skulle nå i løbet af sådan en dag. Jeg skulle både besøge dette og hint, samtidigt med at der skulle laves forskellige andre ting som jeg ikke fik lavet i min noget simple dagligdag  i sadlen… Sådan gik det bare aldrig. Når jeg har besluttet mig for en hviledag går hjernen i slumremode allerede fra morgenstunden af. Jeg kan lige tage mig sammen til at ordne lidt vasketøj, rengøre og smørre cyklen, og få skrevet op på dagbogen. Resten af dagen går så med at spise og lave absolut ingenting… Og sådan har det også været i dag. Og det er faktisk ret lækkert. Kroppen siger helt sikkert fra når den synes at nu har den sgu cyklet langt nok, og trænger til et hvil.

Så i dag har jeg overhoved ikke været udenfor matriklen. Jeg har faktisk kun været ude for at fotografere huset, samt ordne min cykel… Resten af tiden er brugt behageligt tilbagelænet i en lænestol i stuen. Jeg har lyttet til en del udsendelser (podcast) som er gemt på min computer, skrevet dagbog, samt lavet plan over resten af ferien.

 Jeg regner med at bruge 4 dage på at nå ned til Göteborg. Derfra tager jeg færgen til Frederikshavn, hvor turen rundt til forskellige venner starter. Det gælder jo om at få det hele arrangeret på en måde så jeg kan nå at besøge flest mulig – uden at det bliver alt for stressende. Jeg tror jeg har fået lagt en god plan, men lad os nu se hvordan det går J

31 august 2006                    106 km

Det var dejligt at besøge Lasses stüga, men nu kalder landevejene igen. Jeg gik tidligt i seng i går aftes, og stod som følger deraf tidligt op i morges. Den var ikke meget over seks før jeg var oppe og i gang.

Fik både lukket for el og vand før jeg tog af sted. Mener selv jeg huskede alt vedr. huset… Jeg får det jo nok at vide af Lasse hvis jeg har glemt noget…

 Jeg var på vejen allerede klokken halv otte. Det er vist ny rekord. Det er køligt, så jeg har to trøjer på. Men solen skinner, og jeg er sikker på at det nok skal blive en pæn dag.

Karlstad snød mig. Havde regnet med en nogenlunde lille by, men Karlstad er STOR. Det var godt jeg havde min GPS. Den fik mig guidet igennem uden de store problemer..

 De svenske byer er gode ved deres cyklister. Der er stort set cykelstier overalt. Det giver dog turister som mig alt for mange muligheder, så det er ikke altid at jeg kommer derhen hvor jeg gerne vil…

 Før jeg forlod Kristinehamn i formiddags var jeg en tur i storcenter for at købe lidt mad. Og derinde, i elektronikafdelingen havde den en lille radio med både kortbølge og fm til salg. Og den kostede kun 60 kr. sikkert noget værre skrammel, men 60 kr har jeg da råd til. Prøvede den selvfølgelig straks jeg kom ud, og på kortbølge er der ikke megen liv. Men antennen er selvfølgelig også kun 45 cm lang. Da jeg satte antennen til min cykel kom der liv i modtageren. Mellembølgen er helt døv, men fm delen er rigtig god. Senere på dagen var jeg inde hos en automekaniker for at få 3 meter ledning til antenne. Fik det gratis.

 Nattens hjem befinder sig i en lille lysning med grantræer på tre sider af mig. Et godt lille sted synes jeg selv. Tæt på vejen, men ikke noget problem, da trafikken herude på de små veje hurtigt dør ud om aftenen.

1 september 2006                107 km

Det har været en hård dag – allerede fra kilometer et. De første 70 km bestod af små hidsige bakker. Stort set ingen flade partier. Det er rigtigt hårdt at køre på den måde. Først gearer man ned igennem gearene for at komme op, derefter modsat for at få fart i cyklen igen ned ad bakken. Og så starter det hele forfra..

De sidste 30 kilometer bestod af lange bakker. Det er noget lettere at leve med.

 I dag kørte jeg igennem Åmål – måske bedre kendt som Fucking Åmål efter populær svensk ungdomsfilm.. Spiste mig en pizza til frokost der. Næsten alle svenske spisesteder har et godt frokosttilbud. Her fik jeg en pizza, sodavand, samt lille salat for 50 kr. Godt køb.

 Nattens bolig fandt jeg et godt stykke nede i en skovlysning lavet af skovrydningskøretøjer. Der var et meget utydeligt spor derned. Teltet ligger vel omkring 200 meter fra vejen.

2 september 2006                83 km

I dag besøgte jeg Trollhättan, som er kendt for deres sluser. Det er sådan at skibe kan sejle op fra Göteborg og levere varer til de forskellige ”havnebyer” langs Vänerens bredder. Rent cykelmæssigt har dagen budt på bakker og mest godt vejr.

 Til frokost fik jeg en dejlig rulle kebab. Nok den største jeg nogensinde har fået, ca. 45-50 cm lang!! Et dejligtmåltid.

 Ved kanalerne ville jeg lige besøge toilettet før jeg kørte videre. Også for at tanke vand i min vandpose, så jeg er frit stillet til hvornår jeg vil stoppe. Toilettet så ganske normalt ud – og dog… I den fjerne ende var der et badeforhæng, og nysgerrig som jeg er, måtte jeg hen og kigge hvad der mon gemte sig derinde. Det var et brusebad!. Og det varme vandet virkede. Jeg var ikke sen til at hente mit toiletgrej og tage mig et dejligt varmt bad J

 Nattens bolig var lidt svær at finde. Der bor mange mennesker langs Götaelven. Jeg var oppe og kigge på mange steder, før jeg endelig valgte at slå mig ned ved en gammen restaureret skydebane.

 Efter at teltet var kommet op, og jeg var godt i gang med Aftonbladet, kom der en jæger forbi. Vi fik en hyggelig snak. Han skulle hen i skovkanten og se om der skulle være et rådyr til ham… Jeg hørte ingen skud, så han har nok gået tomhændet hjem.

3 september 2006                49km

Sikke en dag!!. Det har regnet kraftigt hele natten. Også da jeg vågnede, men jeg var dog heldig at have tørvejr til at pakke sammen i. Ikke at jeg behøver tørvejr til at pakke. Jeg kan klare det hele inde i teltet.

 Efter ganske kort tid måtte jeg have al regnudstyret på, og der blev det så resten af dagen. Det har blæst meget kraftigt hele dagen, og desværre er det modvind. Regnet har det også – rigtigt meget, og rigtigt hårdt… Og lige for at gøre det helt perfekt, så har det været ganske bakket også.. Så da jeg endelig kom frem til Kongelv havde jeg ikke megen lyst til at fortsætte længere… Jeg fik en pizza til frokost i udkanten af byen, og fik så at vide hvor både hotel, vandrehjem og campingplads lå. Vandrehjemmet åbnede først kl. 17. Campingpladsen kostede 130 for mit telt, og var desuden utrolig våd. Så det blev altså til en nat på Hotel Fars Hatt…. Har vasket tøj osv, og har sågar trådløs netværk, så jeg har siddet og hygget mig på nettet.

 4 september 2006                45 km

I går gik jeg tidligt i seng, så jeg vågnede også tidligt. Morgenmaden åbnede klokken syv, og jeg var der!. Udmærket morgenmad med bacon, æg, og alt muligt andet godt. Spiste faktisk en del – det bringer jo prisen på overnatningen lidt ned – prøver jeg at bilde mig selv ind J

 Jeg var klar til afgang ved titiden. Brugte lidt tid på at efterse cyklen, og smørre kæden med olie før jeg tog af sted.  Der var gode cykelstier helt ind til centrum af byen. Og de var alle godt skiltet, så jeg  var aldrig i tvivl om vejen. Det kan man desværre ikke sige om mange andre byers skiltning.

 Formiddagens opgave gik ud på at kigge efter et kupeltelt, altså et telt der kan stå uden brug af pløkker. Jeg skal have sådan et med til USA næste forår, da man derover mange gange kan få lov til at slå teltet op under halvtage i byparker. Så der nytter det ikke med et telt der skal pløkkes ud for at stå. Jeg var rundt i mange forretninger uden af finde noget. Til sidst prøvede jeg én sidste forretning, og der havde de et TNF to personers kupeltelt i den helt rigtige farve og størrelse. Og så var det sat ned til 1050 danske kroner. Jeg købte det på stedet – dog efter at have gennemset det hele på gulvet, for nu at være sikker på at det hele var som jeg ønskede det J

 Jeg tog færgen til Frederikshavn klokken 16 om eftermiddagen. Det blæste godt ude til havs – 15-20 m/s – men færgen er stor, så man mærker ikke noget til det.

Jeg var fremme i Frederikshavn omkring klokken 20, så havde lidt travlt med at finde et sted at overnatte før det blev mørkt. Først besøgte jeg dog en tankstation, for at flyde vand på cyklen. Og så gik turen ellers sydpå. Lige udenfor byen fandt jeg en rolig plet lige overfor et transportcenter med en statoil tank. Fik sat det nye telt op, og der er masser af plads i forhold til det gamle eenmandstelt.

5 september 2006                52 km

Sov nogenlunde i nat. Men det blæste meget, så teltdugen larmede en del. Efter jeg havde pakket færdig kørte jeg over på tanken for at købe noget morgenmad. Der var et cafeteria der tilbød morgenbuffet til 55 kr – den tog jeg… Det var rigtigt godt. Al brødet var friskbagt, og kaffen var god. I butikken fik jeg købt en danmarkskort i 1:400.000. Godt nok til mig nu hvor jeg også har GPS på cyklen.

 Turen til Hals gik fint. Det var en flot tur langs kysten. Landskabet er meget flad – specielt i forhold til hvad jeg har været igennem de sidste par uger. I Asaa fandt jeg frem til adressen på gammel kollega fra radioen i Grønnedal, men han var desværre ikke hjemme…

 Vel fremme i Hals besøgte jeg min gamle chef fra Thule Air Base, excommander Erik Thomsen. Det var dejligt at se ham igen. Jeg har været forbi et par gange før, men der har han altid været ude og rejse… Denne gang sørgede jeg for at ringe først, så jeg var HELT sikker på at han var hjemme.

Vi havde et par hyggelige dage sammen, hvor der blev både spist og drukket meget, og fortalt rigtig mange historier omkring spisebordet.

7 september 2006                75 km

Forlod Hals efter et godt og solidt morgenmåltid. Det er både skyet og meget blæsende, og selvfølgelig er vinden imod. Netop på en dag hvor jeg godt kunne have brug for lidt medvind i sejlene. Jeg kører imod Vildbjerg, hvor jeg skal besøge Lis og Leif, som jeg også kender fra Thule Air Base. Jeg når til Hobro, og må indrømme at jeg nok ikke når til Vildbjerg i dag. Jeg ringer til Leif og fortæller de triste nyheder, og han tilbyder så at hente mig i bil. Hvor er det dejligt med gode venner J Jeg havde ellers købt ind til overnatning, og ville så have nået Vildbjerg i morgen i stedet.

  8 – 11 september 2006        0 km

Har holdt weekend i Vildbjerg hos Lis og Leif. Al tøj er vasket – på opfordring af Leif, og jeg har også selv fået et bad, så nu er jeg stueren J

 I lørdags skulle Lis og Leif til en hundetest ved Karup. Jeg blev hjemme med Kristian og den ene hund, Chilli. Vi havde en rolig dag. Jeg slog græsset i haven, da det var blevet noget langhårdet, og brugte så ellers resten af dagen på at være doven foran både tv og computer. Dejligt med sådan en dag engang imellem. Om aftenen da de kom hjem, besluttede vi os hurtigt for at den skulle stå på pizza. At starte på at lave mad kl. 20 ville blive en sen affære. Og stakkels Lis var helt færdig. Hun havde bare stået op hele dagen!. Vi blev ikke længe oppe den aften J

 Søndagen gik med at de store drenge legede med computer, de små med besøg af kammerater, og Lis med at lave foreningsarbejde til Tollerklubben. Vi hyggede os alle sammen. Senere var vi ude og træne med hundene. Jeg er noget imponeret over hvad de to firbenede kan – specielt med de forældre de har J

11 september 2006              102 km

Så er miniferien i Vildbjerg slut. Jeg sov dog helt til næsten otte før jeg stod op. Der var de andre kørt på job, og jeg havde huset helt for mig selv – dog sammen med to hunde. Fik læst og set lidt nyheder før jeg pakkede sammen og fandt landevejene… Det var en hår dag. Benene ville ikke rigtigt vågne. De første 45 km gik vestpå ud til havet. Der havde jeg både sidevind og medvind, så det gik let nok. Da jeg så kom ud på den åbne vestkyst stod den ellers på omkring 60 km i modvind. Og af alle de onder der kan toturere en stakkels langturscyklist, er det nok modvind der er den værste. Det er som at køre opadbakke HELE tiden. Der er slet perioder hvor cyklen bare kan trille af sig selv. Man skal træde i pedalerne hele tiden. Selv nedadbakke J

 Omkring klokken 17 kom jeg frem til Nymindegab. Det har været en flot, men ganske hård dag. Både pga modvinden, men også varmen har været hård. Det har været rigtigt varmt. Op til omkring de 26 gr siger de lokale. Jeg spiser aftensmad på en grill, og cykler så ud i en plantage, hvor jeg er lidt rundt for at finde det helt perfekte sted at slå lejr. Det lykkedes til sidst, men hvor er det dog varmt at stå der midt i en stille skov og sætte telt etc op. Sveden driver af mig, og da der samtidigt er godt med myg, må jeg beholde al tøjet på.

 Efter teltet er kommet op, og al grejet er inden døre, ligger jeg mig også ind. Har begge døre åbne i yderteltet, så jeg kan få lidt vind igennem. Jeg sveder tran derinde, og smider det meste af tøjet, så jeg kan køle ned. Det lykkedes fint, og snart er jeg i gang med de daglige gøremål. Først sender jeg en SMS til Jørgen, så han har styr på hvor jeg er. Dernæst snakker jeg kort med de gamle. Så kan de også følge lidt med i hvad deres rejselystne søn går og laver. Og så er det ellers tid til at læse dagens nyheder. Avisen kan jeg godt få et par timer til at gå med. Men jeg læser også stortset alt hvad der står J

Så er det blevet tid til at høre lidt radio, og det gør jeg så indtil jeg skal i seng. Og det blev ret tidligt sengetid i går – den var ikke mere end omkring 21 da jeg lagde mig til. Dagen havde været hård ved unge Andersen J

12 september 2006              57 km

Har sovet godt i nat, og vågnede op til en dejlig blå himmel. Det er jo altid en god start på dagen… Fik kaffe og rugbrød med frugtpålæg til morgenmad, og var så ellers på landevejen ved halvnitiden.

 Turen til Esbjerg var utrolig flot. Varierende fra hede til marker og skovplantager. Der var hele tiden noget nyt at kigge på, så tiden gik hurtigt.

Jeg havde SMS’et med Martin, og sagt jeg ville være fremme hos ham kl. 13. Det kom ikke til at passe – jeg var fremme 1250 J

Martin var stadigvæk på arbejde, så jeg opslog hovedkvarter i et skyggefuldt hjørne af haven, hvor jeg skrev lidt på min dagbog. Teltet blev også sat op, så den smule fugt der havde samlet sig i det kunne tørre væk i den kraftige solvarme.

 Og så fulgte så to dejlige dage i familien Tobys skød. Et af højdepunkterne var da vi spiste de nok dyreste pizzaer jeg nogensinde har sat tænderne i. Men gode, det var de sgu!.

14 september 2006              100 km

Så er det blevet arbejdsdag igen. Jeg kørte fra Esbjerg klokken ti om formiddagen. Martin var mødt på vagt allerede klokken seks om morgenen, og Ulla og børnene tog af sted lidt før otte. Så jeg havde lige et par timer for mig selv, hvor jeg fik ordnet lidt på computeren..

 Det har været en hård dag. Modvind hele vejen. Og modvind er altså noget der kan tappe én helt for energi ret hurtigt. Det er som at køre opadbakke hele dagen. Det er meget sjældent at kan holde fart i cyklen uden at træde rundt. Selv på nogen af de få bakker der var måtte jeg arbejde..

 Jeg nåede dog fint frem til Lillebæltsbroen, og krydsede over til Middelfart med det samme. Lige på den anden side af broen findes der et lille spisested ved en rasteplads. Et offentligt toilet var der også. Og så lå det hele såmænd i en skov. Kan jo ikke være bedre for mig. Jeg fik lidt at spise, fyldte min vanddunk op, og cyklede så en kilometer ind i skoven, hvor jeg efter et par forsøg fandt et godt sted at slå lejr.

 15 – 17 september 2006      141 km

I morges da jeg vågnede kunne jeg høre vinden i træerne. Der var godt sus i, og jeg vidste allerede fra radioen at den kom fra øst. Og fra Middelfart til Nyborg er retningen stik øst…. Det lå jeg så og tænkte lidt over, og fik så en god ide. Jeg er på vej op til en kammerat i nordsjælland, og havde planlagt at cykle hele dagen i dag, og så tage toget det sidste stykke derop i morgen. Men hvorfor ikke køre i tog hen over Fyn til Korsør, og så cykle nordpå derfra?. På den måde undgår jeg at køre i direkte modvind, og får så set noget at sjælland som jeg endnu ikke har besøgt. God plan… Jeg cyklede til stationen, og fik både billet til mig selv og cyklen til 0917… Turen over Fyn tog kun lidt over en time, så klokken halv elleve var jeg klar til at cykle nordpå ad vestkysten på Sjælland. Det blev en både bakket og hård tur. For det meste havde jeg kun sidevind og lidt medvind. Men der var perioder hvor jeg måtte søge østpå, og der fik jeg kærligheden at føle… Det er HÅRDT at cykle i modvind J

 Da Jeg nåede op til Vig checkede jeg lige min GPS, og fandt ud af at der kun var 54 km tilbage til Rolf. Ham ringede jeg så til – ”kom bare” sagde han. ”Jeg har maden klar til du kommer”. Så det blev sen aftensmad – jeg nåede frem kl. 21!. Turen gik via Rørvig – Hundested færgen. De sidste 30 km foregik i både mørke og modvind. Det var nyt for mig at cykle om natten, men det gik nu meget godt. Bagpå har jeg en meget kraftig diodelygte. Den blinker, og kan næsten blænde. Foran bruger jeg min pandelygte – også med dioder. Det virkede fint. Desværre var der rigtig mange bilister der ikke blændede ned når de passerede. Så bliver man næsten helt blændet, og skal koncentrere sig meget om cykle lige… Men alt i alt en god oplevelse.

 Vel fremme hos Rolf stod den på dejlig mad og rødvin. Vi fandt først køjerne klokken to om natten, så en del emner fik vi da berørt J

De næste par dage var ren afslapning for min del. Rolf skulle til noget træning lørdag formiddag. Jeg brugte tiden på internettet, og med at drikke kaffe J

Søndagen havde jeg helt for mig selv – næsten. Rolf kørte på arbejde allerede 0530 om morgenen, og Benjamin, hans søn, kom først hjem 2030. Så jeg havde det hele for mig selv, og lavede stort set ikke noget hele dagen. Var dog lige ude og rulle en lille tur i nabolaget.

18 september 2006 108 km

Så blev det arbejdsdag igen. Jeg kørte fra Annisse klokken ni om morgenen. Første stop blev hos gammel radioamatør i Birkerød som jeg kender. Min GPS fik til opgave at finde frem til ham, så alt gik smertefrit. Vi havde et par hyggelige timer sammen, før jeg igen måtte svinge mig i sadlen for at nå anden aftale midt inde i København. Desværre var Nicholas ikke hjemme, og han var hellere ikke til at få fat i på telefon, så jeg tænker at der er sket noget på hans arbejde der har krævet hans tilstedeværelse.

Jeg kørte så videre til Køge hvor min færge til Rønne går i aften klokken 2330. Jeg har fået enkeltkammer ombord. Ren luksus.